top of page

Halvtreds

Et besynderligt ord

blandt mange

det er ikke det halve af tres

og selvom jeg vil mene

at jeg indeni er yngre end det halve af tres

er jeg nu 50 år.

Og tidens tand har ikke eroderet den sproglige finurlighed

at halvtreds betyder det samme

som den halve af den tredje snes

eller to en halv sinde tyve

eller ret enkelt fem titaller.

Og hvad er tid alligevel

hvis den ikke rydder op

i sproget

eller i hierarki

eller evaluerer

på identitet

og

hvor sjovt det er

at halvtreds er 50

også på grønlandsk er halvtreds,

eller rettere sagt, “Aarltris”

10, 20, 30, 40, 50,

Qulit, tyvit, trajvi, foorut, aarltris.

I den sproglige hjemløshed

står vi lige

omkring ordet halvtreds

i Rigsfællesskabet

50 hedder halvtreds

og ingen aner hvorfor.

Men når man så bliver 50

ved man godt hvad klokken er slået

slut med 40, fed og færdig

veteran i 40+

farvel ungdoms tvivl

og hej tryghed i mine deller

og sådan ser jeg nu engang ud

og jeg ved hvad jeg vil

og vigtigere, hvad jeg ikke vil

og jeg elsker mine dejlige børn

og at de også er voksne.

At mit hår skifter farve

mit ansigt karakter

men charmen har man da altid i behold.

Pensionsopsparing

overgangsalder

mon det bliver slemt?

To en halv gange tyve

næste runde fødselsdag

bliver hel,

tre sinde snese


(fra 2022)

 
 
 

Seneste blogindlæg

Se alle
En foruroligende diskrepans

Det er besnærende at hoppe med på følelsen af uretfærdighed, at tænke at det er svært at forstå hvilken værdi en gennemsnitsdansker...

 
 
 

Kommentarer


bottom of page